Plast. Mange af de produkter, som vi mennesker bruger i dag indeholder plast.
Det er en integreret del af vores samfund, og plast har også gode egenskaber, som f.eks. af forlænge holdbarheden for fødevare. Men plast har også en bagside: plast er lavet af olie og når det brændes af, bidrager det til klimaforandringer samtidig med at det er spild af en ressource. Vi skal reducere forbruget af plast alle de steder det giver mening. Plast skal kunne genanvendes i stedet for at det enten bliver smidt direkte på forbrændingen, hvor det går op i røg, eller ender i naturen, hvor det gør skade på hele økosystemet. Film om plast I dag bliver rigtig mange plast produkter designet, uden at det er indtænkt i produktdesignet, at det skal kunne genanvendes.
Det handler for eksempel om sort plast fra husholdningen, der kan sorteres fra som plastikaffald hos forbrugerne, men som ikke kan fin sorteres på de store sorteringsanlæg. Forslag: Genanvend og nyt design Handlingsplan om plast. Klima. Klimakommuner. Danmarks kommuner kan gøre meget for at nedsætte deres CO2-udledning.
De kan f.eks. spare på energi, renovere bygninger, indføre el-biler og købe energirigtigt. En Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen til at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Aftalen hjælper kommunen til at iværksætte konkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan. I januar 2018 kunne 72 af Danmarks 98 kommuner kalde sig for Klimakommune. Hvad er en Klimakommune? En Klimakommune er en kommune, der har skrevet under på en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere kommunens CO2-udledning med minimum to procent hvert år og minimum i fem år.
Der er ingen grænser for, hvilke initiativer kommunen kan igangsætte for at nå sit mål. Det kan være alt lige fra energibesparelser i kommunens egne bygninger til større vedvarende energiprojekter. Senere kan kommunen udvide arbejdet med CO2-reduceringen til hele kommunen. Transport. Veje forbinder mennesker, men afskærer dyr fra deres artsfæller og forhindrer deres naturlige adfærd.
Biler, fly og andre transportmidler skader klimaet med CO2-udledning og forurener luften så miljøet og vores sundhed. Derfor er det nødvendigt at skabe bæredygtige transport og stoppe udbygningen af vejene. Hver dag kører vi til arbejde, til fritidsinteresser og til møder med mennesker, vi holder af. Og hver dag er vi afhængige af varetransport - inden og uden for Danmarks grænser - for at kunne sætte mad på bordet. Men vores veje og trafik påvirker naturen, miljøet og klimaet negativt. Veje og jernbaner fragmenterer naturen Naturen i Danmark er stærkt fragmenteret. For krondyr, hasselmus, padder og mange andre dyr udgør veje og jernbanespor en uoverstigelig barriere, som de enten undgår at krydse eller krydser med fare for at blive påkørt. For dyr og planter betyder opdelingen af naturen, at de mister forbindelse til artsfæller i nærheden. Transporten påvirker klima og miljø. Produktion.
Industri og produktion sikrer, at du kan stable legoklodserne, sætte tænderne i koteletten og skrue op for radiatoren.
Men prisen er høj. Industrien sætter spor i naturen omkring os. Skadelige gifte og tungmetaller forurener den luft vi indånder, den jord vi går på og det vand vi drikker. Industrien producerer beskidte skyer Industrien omdanner elementer fra naturen som malm og mineraler til de produkter, vi bruger i hverdagen. Desværre resulterer produktionsprocessen alt for ofte i farlige spildprodukter som tungmetaller og giftstoffer.
Tungmetaller som bly og kviksølv kommer typisk fra produktionen af elektronik, som vores telefon eller tv-skærme. Vi kan ikke tåle gift Det er et stort problem for både mennesker, dyr og planter, at tungmetaller og giftstoffer havner i luft, jord og vand. Når de skadelige partikler hvirvler ud af skorstene, så havner de i atmosfæren, hvor de forstyrrer klodens klima og bidrager til den globale opvarmning. Forbrug. Affald. Hver uge smider du og jeg 8 kilo mad, emballage, dåser, batterier, træ og fladskærme i skraldecontaineren.
På et år bliver det ifølge ifølge Miljøstyrelsen til 447 kilo pr dansker, og det gør os til et af de lande i Europa, der producerer mest affald. Derudover kommer affaldet fra industrien og detailhandlen. I dag bliver det meste affald brændt på et af Danmarks 29 effektive forbrændingsanlæg. Her bliver affaldet omdannet til varme og el. Men affaldsforbrændingen er som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Råstoffer som metaller, kul, olie, sten, sand og grus er ikke-fornyelige råstoffer, som naturen er millioner af år om at danne. Naturlige råstoffer kan blive til nye Ifølge FN har vi allerede i august hvert år opbrugt de råstoffer, som vi har til rådighed. Derfor skal vi halvere vores forbrug af råstoffer som olie, kul og fosfor.
Det kræver, at vi bliver bedre til at genbruge affaldet, så det kan blive til nye batterier, fladskærme og byggematerialer. Bæredygtighed.