Grundtvig og nationalisme. Nationsopfattelser i 1840'erne. Forhistorien Nationale sympatier var et forholdsvist nyt fænomen i den danske helstat op mod midten af 1800-tallet.
Tyendes forhold. I 1874 indsendte Randers Amts Landhusholdningsselskab, med støtteerklæringer fra 33 landboforeninger, en henvendelse til Rigsdagen.
Titlen var »Forslag til Forandringer i Tyendeloven«, og indeholdt en række forslag til, hvordan Tyendeloven kunne strammes til husbonds fordel, primært fordi mange husbonder oplevede, at tyende forlod deres plads i utide. Dette igangsatte en debat omkring tyendets forhold, den såkaldte tyendesag. Debatten omhandlede tyendets retsstilling, forholdet mellem husbond og tyende, og de leveforhold, tyende havde rundt om i landet. Følgende artikel er fra Socialisten. Socialisten var Danmarks første arbejderavis. Fra: Socialisten, den 21. april 1874. Tyendeloven, 10. maj 1854. Tyendelov af 10.
Maj 1854 Den, der har fyldt sit 18de Aar, kan gyldigen bortfæste sig som Tyende. Paa yngre Personers Vegne sker saavel Indgaaelse som Opsigelse af Tyendeforholdet af Forældre eller andre Foresatte, der dog kunne bemyndige den Paagældende til selv at gøre dette. En for en Umyndig indgaaet Tyendekontrakt kan ikke være forbindende for Tyendet længere, end at det, efter at have opnaaet en Alder af 18 Aar, kan med sædvanligt Varsel (§ 40) opsige Tjenesten til den første almindelige Skiftetid[1] (§ 11). Danmarkshistorien.dk. Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie - Den Store Danske. Nationalmuseets Samlinger Online. Historielab - Kildebank.
Kvindehistorie. Børn, ungdom og uddannelse. 1864 - 2. slesvigske krig. Højskoler. 1. og 2. verdenskrig. Vikingetiden. Reformationen. Industrialiseringen. Mediestream - Herunder fri adgang til danske aviser før 1918! Video: Introduktion og søgevejledning På eKurser.nu kan du finde et ekursus, som via to korte videoer giver en god introduktion til aviserne i Mediestream og leverer brugbare søgetips.
Hvis du er mere til tekst end video, kan du finde vores egne guides her. Visualisér dine søgninger med Smurf Med værktøjet Smurf kan man få visualiseret sine søgninger i de digitaliserede aviser over tid. På den måde kan man bl.a. spotte tidens tendenser, se ud- og afvikling af ord og undersøge om Poul Schlüter blev mere omtalt end Anker Jørgensen (det gjorde han ikke). Andre digitale avisarkiver Flere mediehuse har selv gjort deres digitale aviser tilgængelige online, så alle kan få adgang – enten gratis eller mod betaling. Du kan desuden få gratis adgang til alle digitaliserede færøske aviser i det Færøske Nationalbiblioteks avisportal.
Driftsstatus - opdateres kun i hverdagene Alle systemer burde virke normalt. Hvis du oplever andre problemer med Mediestream, så send os en mail. Filmcentralen / streaming af danske kortfilm og dokumentarfilm. E-manuskripter - Det Kongelige Bibliotek. Arbejderbevægelsens historie - Plads til os alle. Snorens 3. streng - om kooperation (Andelsvirksomheder)
Arbejdermuseet. Arbejderhistoriske temaer. Nationalsang i Danmark. En familie flytter til byen. Danmarks historie - Nationalmuseet. Det Danske Tændstikmuseum - Industrihistorie. Store danske videnskabsfolk. Behandling af personoplysninger ved brug af cookies DR’s brug af cookies kan medføre behandling af personoplysninger, og vi anbefaler derfor, at du også læser vores privatlivspolitik, som beskriver vores behandling af personoplysninger og dine rettigheder her.
Hvad er en cookie? En cookie er en lille fil, der bliver gemt på din computer, tablet, mobil eller andet elektronisk udstyr, når du besøger DR’s digitale tjenester. Det er smart, for så kan vi genkende dig ved næste besøg og tilpasse visningen til dine behov. Vi husker også, hvis du tidligere har logget ind. Cookies kan blive brugt af DR og af tredjeparter (se cookieoversigten). Hvordan virker en cookie? Cookies ligger på din egen computer, mobil eller tablet som en hjælp til dig selv, idet de bruges til, at du nemt kan finde de websteder, hvor du har været, igen.
Hvorfor skal jeg tage stilling til cookies? Det er vigtigt for os, at du tager stilling. Hvilke cookies bruger DR? Nødvendige Præferencer Statistik Markedsføring. Livet på skyggesiden. Anbragt i Historien. Forsorgsmuseet. Kriminalitet og straf Arkiv - Kilderne : Kilderne. Psykiatrihistorie. Begravelsens historie i Danmark: Fra stenalderen til i dag. Begravelser i Danmark har gennem tiden taget sig meget forskelligt ud.
Her kan du få et indblik i, hvordan historien har sat sit præg på begravelser i Danmark. I dag er der mange forskellige måder, man kan afholde en begravelse på, og også forskellige måder man kan tage endeligt afsked med den døde. Man kan også selv tage stilling til, om man vil begraves eller bisættes, og hvordan højtideligheden skal foregå. Der har dog ikke altid været de muligheder, der er i dag, da ritualerne omkring død og begravelse har ændret sig igennem historien. Nedenfor kan du læse om, hvordan man igennem tiden har afholdt begravelse og taget afsked med den døde. I jægerstenalderen dør mange tidligt i livet, da det er mere farefuldt at leve. De døde bliver brændt og begravet i både enkelt-, dobbelt- og massegrave. 1800-tallet på vrangen. Danmarkshistorien på vrangen: Sæson 1 – Døden gennem tiderne. DR indsamler oplysninger om dine besøg ved hjælp af cookies for at måle, hvordan dr.dk bliver brugt, så vi kan udvikle indhold og funktioner.
DR indsamler også oplysninger om dine præferencer for at give dig en bedre brugeroplevelse og vise indhold, der er relevant for dig. DR bruger egne cookies og cookies fra tredjepart. Tredjepart kan anvende cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. Du kan til- og fravælge cookies herunder og altid se og ændre dine indstillinger i cookiepolitikken. Se hvordan DR behandler personoplysninger i privatlivspolitikken DR indsamler oplysninger om dine besøg ved hjælp af cookies for at måle, hvordan dr.dk bliver brugt, så vi kan udvikle indhold og funktioner. DR bruger egne cookies og cookies fra tredjepart. Romantikken. Hvordan var de industrielle forhold i tiden op til den romantiske periode?
Den sidste halvdel af 1700-tallet var generelt præget af økonomisk vækst i Europa, og her var især England spydspids. Årsagerne til Englands førerposition på området var: · Et stort befolkningsoverskud, der sikrede rigelig med arbejdskraft i industrien. · En effektivisering af landbrugsproduktionen, så byernes voksende befolkninger kunne brødfødes.