Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Udgivet af C. F. Bricka. Kjøbenhavn. Forord til den digitale udgave Dette er Projekt Runebergs digitale faksimileudgave af Dansk biografisk Lexikon, første udgave, 19 bind, 1887-1905, redigeret af C. Den digitale faksimileudgave blev anskaffet i november 2003. Förord till den digitala utgåvan Detta är Projekt Runebergs digitala faksimilutgåva av Dansk biografisk Lexikon, första utgåvan, 19 band, 1887-1905, redigerat av C. Den digitala faksimilutgåvan togs fram under november 2003. Indhold / Table of Contents Oversigt I. Korrstaplar / Proof bars for subvolumes Dansk litteraturs historie | Gyldendal - Den Store Danske Verden ændrer sig bestandig og litteraturen med den. Samtidig med at ny litteratur kommer til og kræver at blive en del af litteraturhistorien, ændres forskningens syn på den allerede beskrevne litteratur. Derfor udgives der med jævne mellemrum store litteraturhistorier. Hensigten med Dansk litteraturs historie er at fremstille Danmarks litteratur fra middelalder til nutid på en tilgængelig måde, så den interesserede læser kan danne sig et overblik, blive oplyst om vigtige forfatterskabers udvikling, få indsigt i litteraturens hovedværker og se den indsat i en både historisk og kulturhistorisk ramme, der peger ud over det lokale. Dansk litteraturs historie søger at tegne litteraturhistoriens lange stræk og finere forgreninger ved at lade sætte det enkelte værk og det enkelte forfatterskab i forbindelse ikke blot med andre samtidige værker og forfatterskaber, men også de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, som betinger litteraturens former og temaer. Klaus P.
Forside Naturalisme / Det moderne gennembrud (1870 - 1890) - Arkiv for Dansk Litteratur Indledning I en litteraturhistorisk sammenhæng er den indlysende grund til at lade året 1870 markere en ny periodes begyndelse, at Georg Brandes året efter indleder sine berømte forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Literatur. Men det er langt fra den eneste. Ser man fra slutningen af 1860'erne tilbage på det forløbne tiår, møder man stort set kun udgivelser af veletablerede forfatternavne, udgivelser af Carsten Hauch, Christian Richardt, H.C. Ser man derimod på det følgende tiår, 1870'erne, er de forrige forfattere stort set forsvundet. Indre kriterier for periodeafgrænsningen Mens overgangen til 'det moderne' er uafvendelig og entydig på det samfundsmæssige, politiske og videnskabelige plan, er den det imidlertid langt fra på det litterære og kulturelle. I den sidste betydning findes også moderne danske digtere før 1870. Ydre kriterier Så vidt de indre æstetiske og livsanskuelsesmæssige kriterier. Om perioden Europæiske impulser (Samlede Skrifter, bd. 4, s. 8). Epikken
Museet for Dansk Bladtegnings samling - Det Kongelige Bibliotek Dansk bladtegning er en integreret del af den danske aviskultur og repræsenterer en national egenart, der ikke har sin lige verden over. Traditionen går tilbage til pressefrihedens indførelse med Grundloven, og da det ligeledes blev teknisk muligt at reproducere og gengive en stregtegning. Bladtegnerens rolle er visuelt at formidle en journalistisk situation - det være sig en politisk begivenhed, som der satiriseres over, en tegning fra teatret, der efterfølgende ledsager kritikerens ord eller f. eks. en artikelillustration, hvor bladtegneren loyalt i sin streg sammenfatter og illustrerer indhold og budskab. Samlingen rækker helt tilbage til dansk bladtegnings begyndelse. Eksempelvis rummer samlingen Alfred Schmidts banebrydende, satiriske tegninger i den nye ”Blæksprutten” i 1890erne og Valdemar Andersens elegante og meget enkle streger af tidens kvinder og skuespillere. Søg i Museet for Dansk Bladtegnings digitaliserede samling
Project Guthenberg Dansksiderne: Genrer Aabakke aalle mie klav Accentuere at fremhæve, at betone, at få noget tydeligt frem Åg Et åg var en stang, der i gamle dage blev fastgjort over nakken på to trækdyr, og forbundet med en plov eller vogn, således at dyrene kunne trække denne. Agdenes Lille halvø på sydsiden af indløbet til Trondhjemsfjorden Aksiom En antagelse eller grundsætning, der regnes for at være sand. Allegori Allegori betyder 'at sige noget andet', og det er netop i den betydning, at det skal forstås, når man kalder en tekst for allegorisk. Allegorien paa Øresund I et opslag om Helsingør, "En broget købstad" skriver de i Gyldendals Den Store Danske om billedet: Rigdomskilden Øresund fremstillet allegorisk af maleren Isaac Isaacsz i 1622. Kilde: kortlink.dk/ppy2. Allitteration Bogstavrim, der er kendetegnet ved, at begyndelsesbogstaver, der er eller lyder ens, gentages i flere ord. Alludere til indirekte gøre opmærksom på; indirekte pege på; hentyde til Analogi Androgyn Antiautoritær Arbejdsform Årle Arrogance Assonans Ateisme Autoritær
Romantik (1800-1870) - Arkiv for Dansk Litteratur Om perioden Periodens generelle præg Skønt det altså ikke er lykkedes at fastslå en samlet periodebetegnelse med samme almindelige udbredelse som fx "Oplysningens [eller Rationalismens] Tidsalder" eller andre af de af (især) N.M. Petersen knæsatte periode-termer, har der dog hersket betydelig enighed om de(t) grundpræg, der karakteriserer tidsrummet 1800-1870. Ingredienserne i dette billede kan iagttages stykvis allerede tidligt i århundredet, men foreligger samlet i skitseret form i N.M. Denne nyetablerede harmoni i det dansk-nordiske åndspræg opfattes som grundlæggende munter og sundt-naiv og tilskrives først og fremmest Oehlenschläger, der allerede af P.O. Brøndsteds tekst rummer et tidligt (det tidligste?) Når det faldt så let at fastslå det naive og psykisk ukomplicerede som typiske danske karaktertræk i dansk litteratur efter 1800, hænger det formentlig sammen med, at sådanne tankemønstre allerede forelå i R. Skønt stedvis radikal i sine tolkninger ligger Erik M. Kanondannelsen II.
Genrer | forfatterweb De islandske Sagaer. Foto: Jonas Vandall Ørtvig / Scanpix Saga betyder egentlig udsagn, at sige eller at fortælle på oldnordisk, hvilket er meget sigende for, hvad genren er. Sagaerne er romanlignende fiktioner med baggrund i historiske personer. Sagaernes hovedpersoner er de første nybyggere, der kom til Island og koloniserede øen i landnamstiden 870-930, og deres efterkommere, som er stærke mænd, tapre krigere og heroiske drukkenbolte. Karakteristisk for sagaerne er deres indirekte beskrivelser af karaktererne. Der findes forskellige typer sagaer. Kilder: Primærlitteratur Lassen, Annette (red.) Sekundærlitteratur Byock, Jesse L. Fibiger, Johannes m.fl. Ney, Agneta, Ármann Jakobsson og Annette Lassen m.fl. Meulengracht Sørensen, Preben:Norrønt nid - Forestillingen om den umandige mand i de islandske sagaer. Islandske forfattere, der er inspireret af sagaerne, sagnstof og myter:Sjón Ófeigur Sigurðsson Sovjets leder Khrusjtsjov danser folkevisedans under et officielt besøg i Sverige i 1964.
Henrik Pontoppidan Velkommen til Nordisk Kvindelitteraturhistorie Her får du både temperaturen på de seneste strømninger i nordisk kvindelitteratur, og samtidig kan du fordybe dig i mere end 1000 års kvindelitteraturhistorie fra Sverige, Norge, Danmark, Finland, Færøerne, Island, Grønland og Åland. Alt sammen skrevet af Nordens førende litterater. Med seks markante forfatterskaber, som Sofi Oksanen og Monika Fagerlund fra Finland, Hanne Ørstavik fra Norge, Sara Stridsberg fra Sverige, Audur fra Island og danske Helle Helle, åbner vi døren op til det 21. århundredes litteratur skrevet af kvinder. De seks artikler skitserer et billede af litteratur skrevet af kvinder efter år 2000, som på ingen måder er fyldestgørende, men som alligevel udpeger særlige højdedrag i et stort litterært landskab. Sammen med illustrationer af seks kvindelige samtidskunstnere indkredser artiklerne banebrydende strømninger i Norden i det 21. århundrede. I 2016 følger vi op med 14 nye artikler, der optegner centrale litterære tendenser og temaer i det nye årtusinde.
Det folkelige gennembrud (1900-1920) - Arkiv for Dansk Litteratur Om Perioden Det globale netværk og den danske provins Da journalisten Henrik Cavling (1855-1933) i begyndelsen af 1900-tallet var i London, oplevede han en aften på avisen Daily Mails redaktion, hvorledes det var muligt ved hjælp af en "Elektrofon" at høre en politikers tale i Birmingham: Det er besynderligt at staa i Daily Mails Stenograf-Værelse og ganske tydeligt høre Chamberlains Stemme i Birmingham. Desuden ved man, at Talen samtidig høres og nedskrives i mindst 50 Redaktioner, og at hele Ministerens Foredrag om ikke mange Minutter er stereotyperet og med ledende Artikler, der støtter eller angriber ham, trykt og mangfoldiggjort i Millioner Blade. Og her, hvor vi staar, og hvor den fraværende Taler høres i Nattens Time, er der samtidig Forbindelse med Paris, Berlin, Wien og New York! (Henrik Cavling: London. 1904, s. 546) Cavlings oplevelse af at befinde sig i et kommunikativt samtidighedsrum på trods af geografisk adskilthed synes nærmest at have været en moderne grundoplevelse.