Det moderne gennembruds kvinder og mænd Det Moderne Gennembrud 1870-1890 Tema 2: Det moderne gennembruds kvinder og mænd Af cand.mag. Det moderne Gjennembruds Mænd (se titelblad her) er titlen på Georg Brandes’ præsentation af den nordiske realismes forfattere i 1883 – Bjørnstjerne Bjørnson, Edvard Brandes, Holger Drachmann, Henrik Ibsen, J.P. Det moderne gennembruds kvinder er titlen på Pil Dahlerups præsentation af gennembrudsårenes kvindelige forfattere i 1983 – bl.a. Georg Brandes ville profilere naturalismens og realismens mandlige forfattere og dramatikere; han ville vejlede tidens kvindelige skribenter. Kvinder: Danske: Emma Gad Erna Juel-Hansen Svenske: Victoria Benedictsson Ellen Key Norske: Camilla Collett Amalie Skram Mænd: Herman Bang Edvard Brandes Holger Drachmann Karl Gjellerup J. Henrik Pontoppidan Sophus Schandorph Erik Skram August Strindberg Bjørnstjerne Bjørnson Arne Garborg Knut Hamsun Henrik Ibsen Hans Jæger Alesander Kielland Christian Krohg Jonas Lie Tilbage til Georg Brandes' 'skrivebord'
Project Guthenberg Naturalismen 1870-90 Det moderne gennembrud - Templet stormes af en enkelt mand Det moderne gennembrud i dansk litteratur introduceredes af Georg Brandes ved en forelæsningsrække ved Københavns Universitet i 1871. Denne forelæsningsrække hed Forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur. Her er et lille udsnit af indledningen: Alle véd, hvilken uhyre revolutionær Bevægelse der i Slutningen af det 18de Aarhundrede brød ud over Verden, og hvilke Følger den andensteds medførte i Politik og Literatur. Denne Bevægelse er for mange Omraaders Vedkommende slet ikke naaet til os. Brandes tro på den frie tanke var paradoksalt nok inspireret af den tyske idealistisk romantiske filosof Hegel. Georg Brandes var en lidenskabelig og provokerende forelæser. Der vil vel uden Vanskelighed kunne opnaas Enighed om, at den danske Litteratur ingensinde i dette Aarhundrede har befundet sig i en saadan Hendøen som i vore Dage. Her er et uddrag af P.
Museet for Dansk Bladtegnings samling - Det Kongelige Bibliotek Dansk bladtegning er en integreret del af den danske aviskultur og repræsenterer en national egenart, der ikke har sin lige verden over. Traditionen går tilbage til pressefrihedens indførelse med Grundloven, og da det ligeledes blev teknisk muligt at reproducere og gengive en stregtegning. Bladtegnerens rolle er visuelt at formidle en journalistisk situation - det være sig en politisk begivenhed, som der satiriseres over, en tegning fra teatret, der efterfølgende ledsager kritikerens ord eller f. eks. en artikelillustration, hvor bladtegneren loyalt i sin streg sammenfatter og illustrerer indhold og budskab. Samlingen rækker helt tilbage til dansk bladtegnings begyndelse. Eksempelvis rummer samlingen Alfred Schmidts banebrydende, satiriske tegninger i den nye ”Blæksprutten” i 1890erne og Valdemar Andersens elegante og meget enkle streger af tidens kvinder og skuespillere. Søg i Museet for Dansk Bladtegnings digitaliserede samling
Epoke - danske romaner før 1900. Ved Per Hofman Hansen og Iben Holk Dansk litteraturs historie | Gyldendal - Den Store Danske Verden ændrer sig bestandig og litteraturen med den. Samtidig med at ny litteratur kommer til og kræver at blive en del af litteraturhistorien, ændres forskningens syn på den allerede beskrevne litteratur. Derfor udgives der med jævne mellemrum store litteraturhistorier. Hensigten med Dansk litteraturs historie er at fremstille Danmarks litteratur fra middelalder til nutid på en tilgængelig måde, så den interesserede læser kan danne sig et overblik, blive oplyst om vigtige forfatterskabers udvikling, få indsigt i litteraturens hovedværker og se den indsat i en både historisk og kulturhistorisk ramme, der peger ud over det lokale. Dansk litteraturs historie søger at tegne litteraturhistoriens lange stræk og finere forgreninger ved at lade sætte det enkelte værk og det enkelte forfatterskab i forbindelse ikke blot med andre samtidige værker og forfatterskaber, men også de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, som betinger litteraturens former og temaer. Klaus P.
Det folkelige gennembrud (1900-1920) - Arkiv for Dansk Litteratur Om Perioden Det globale netværk og den danske provins Da journalisten Henrik Cavling (1855-1933) i begyndelsen af 1900-tallet var i London, oplevede han en aften på avisen Daily Mails redaktion, hvorledes det var muligt ved hjælp af en "Elektrofon" at høre en politikers tale i Birmingham: Det er besynderligt at staa i Daily Mails Stenograf-Værelse og ganske tydeligt høre Chamberlains Stemme i Birmingham. Desuden ved man, at Talen samtidig høres og nedskrives i mindst 50 Redaktioner, og at hele Ministerens Foredrag om ikke mange Minutter er stereotyperet og med ledende Artikler, der støtter eller angriber ham, trykt og mangfoldiggjort i Millioner Blade. Og her, hvor vi staar, og hvor den fraværende Taler høres i Nattens Time, er der samtidig Forbindelse med Paris, Berlin, Wien og New York! (Henrik Cavling: London. 1904, s. 546) Cavlings oplevelse af at befinde sig i et kommunikativt samtidighedsrum på trods af geografisk adskilthed synes nærmest at have været en moderne grundoplevelse.
Romantik (1800-1870) - Arkiv for Dansk Litteratur Om perioden Periodens generelle præg Skønt det altså ikke er lykkedes at fastslå en samlet periodebetegnelse med samme almindelige udbredelse som fx "Oplysningens [eller Rationalismens] Tidsalder" eller andre af de af (især) N.M. Petersen knæsatte periode-termer, har der dog hersket betydelig enighed om de(t) grundpræg, der karakteriserer tidsrummet 1800-1870. Ingredienserne i dette billede kan iagttages stykvis allerede tidligt i århundredet, men foreligger samlet i skitseret form i N.M. Denne nyetablerede harmoni i det dansk-nordiske åndspræg opfattes som grundlæggende munter og sundt-naiv og tilskrives først og fremmest Oehlenschläger, der allerede af P.O. Brøndsteds tekst rummer et tidligt (det tidligste?) Når det faldt så let at fastslå det naive og psykisk ukomplicerede som typiske danske karaktertræk i dansk litteratur efter 1800, hænger det formentlig sammen med, at sådanne tankemønstre allerede forelå i R. Skønt stedvis radikal i sine tolkninger ligger Erik M. Kanondannelsen II.
Naturalisme / Det moderne gennembrud (1870 - 1890) - Arkiv for Dansk Litteratur Indledning I en litteraturhistorisk sammenhæng er den indlysende grund til at lade året 1870 markere en ny periodes begyndelse, at Georg Brandes året efter indleder sine berømte forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Literatur. Men det er langt fra den eneste. Ser man fra slutningen af 1860'erne tilbage på det forløbne tiår, møder man stort set kun udgivelser af veletablerede forfatternavne, udgivelser af Carsten Hauch, Christian Richardt, H.C. Ser man derimod på det følgende tiår, 1870'erne, er de forrige forfattere stort set forsvundet. Indre kriterier for periodeafgrænsningen Mens overgangen til 'det moderne' er uafvendelig og entydig på det samfundsmæssige, politiske og videnskabelige plan, er den det imidlertid langt fra på det litterære og kulturelle. I den sidste betydning findes også moderne danske digtere før 1870. Ydre kriterier Så vidt de indre æstetiske og livsanskuelsesmæssige kriterier. Om perioden Europæiske impulser (Samlede Skrifter, bd. 4, s. 8). Epikken
Hjem | forfatterweb